Bente Andersen
Jeg tror på, at stærke resultater skabes gennem klare processer, høje kvalitetskrav og enkle, velfungerende digitale løsninger. Når struktur og forretningsforståelse går hånd i hånd, kan organisationen levere stabilt og forudsigeligt — også når kompleksiteten og tempoet er højt.Jeg arbejder målrettet med at skabe rammer, der ikke kun fungerer på papiret, men også i praksis. For mig er det afgørende, at løsningerne giver mening for brugerne, og at de understøtter både drift, udvikling og strategiske mål. Derfor skaber jeg sammenhæng mellem teknik, drift og ledelse og sikrer forståelse og retning i hele processen.Jeg sikrer opbakning forståelse og fremdrift i teamet via tydelig kommunikation, skriftlig dokumentation og en masse entusiasme. Jeg ønsker at skabe forandringer med respekt og arbejder altid med udgangspunkt i reel forretningsværdi.Mit fokus er altid:
At skabe tydelige resultater, styrke trivsel og sikre succes i de teams og virksomheder, jeg er en del af
Kontakt - Tlf. +45 20998754
Om mig
Som kollega - Er jeg med til at tilføre energi, struktur og fremdrift i hverdagen. Jeg er ærlig og direkte i min kommunikation og mener, at tillid og åbenhed er grundlaget for et godt samarbejde.Jeg henter gerne inspiration fra mine kollegaer og motiveres af at være en del af en samlet løsning. Jeg har høje forventninger både til mig selv som kollega, og til de kollegaer, jeg samarbejder med. Når vi stoler på hinanden og tør udfordre hinanden, skaber vi de bedste resultater sammen.Som leder - Tager jeg mit ansvar alvorligt. Jeg tror på klare rammer, tydelige mål og et samarbejde, hvor alle kender forventninger og mål og arbejder i samme retning. Jeg lægger stor vægt på at skabe et miljø, hvor medarbejdere kan udvikle sig i trygge, men ambitiøse rammer.Jeg går gerne forrest, men sikrer at teamet er med. Jeg engagerer mig i den enkelte medarbejder og fokuserer på at optimere potentialer og sikre at resultater og trivsel altid går hånd i hånd.DISC profil - Min DISC profil ligger stabilt i D/C feltet. Dette afspejler min måde at lede på via en kombination af handlekraft, struktur og analytisk tilgang. Jeg udfordrer det, der ikke fungerer og sikrer, at beslutninger og løsninger er velovervejede, logiske og brugbare.
Erfaring
Jeg har en bred og dyb erfaring fra teknikentreprenørbranchen, hvor jeg gennem årene har varetaget roller som koordinator, serviceleder, servicechef, afdelingschef for et teknisk forretningsområde og chef for et strategisk udviklingsteam. Det har givet mig en solid forståelse for hele værdikæden, fra strategi og idéudvikling til implementering, træning og brugen af det færdige produkt i organisationen.
Caverion Danmark
Head Of Operational Development, 2022 -
Ansvar for forretningsstrategisk udviklingsteam
Som Head of Operational Development havde jeg det overordnede ansvar for at lede et specialistteam og for at drive virksomhedens centrale udviklings- og forbedringsinitiativer. Jeg fungerede som bindeled mellem ledelse og drift og varetog ligeledes projektlederrollen i forhold til procesændringer og systemoptimeringer.Jeg sikrede, at nye løsninger og processer blev udviklet, implementeret og forankret i organisationen — herunder digitale løsninger som en ny intranet løsning og Power Apps som rapporteringsværktøj.Rollen omfattede også kvalitetsledelse via koordinering af udførelse af internal controls, self‑assessments og risikoplaner. Hertil kom et ansvar i forhold til at sikre kvalitet i masterdata i SAP.I forbindelse med virksomhedsintegrationer, har jeg fastlagt processer og trænet medarbejdere.
Caverion Danmark
Afdelingschef Forretningssupport, 2019 - 2022
Ansvar for supportteam med fokus på administrative processer og systemoptimeringSom afdelingschef havde jeg det overordnede ansvar for at lede et kombineret specialist‑ og administrativt team og etablerede en effektiv og professionel forretningssupport.Teamet og jeg gennemførte udvikling af processer og digitale løsninger og gennemførte projekter fra afklaring af forretningsbehov til implementeret løsning. I forbindelse med forankring af ændringer havde jeg en central rolle i forhold til forandringsledelse herunder tæt sparring med forretningen og udvikling af medarbejdere.Derudover understøttede jeg en stabil drift og højt kvalitetsniveu via optimering af administrative processer som f.eks. fakturering, kvalitetssikring og masterdataudvikling.
Caverion Danmark
Afdelingschef Klima, VVS, CTS og Kontraktcenter, 2009 - 2019
Overordnet ledelsesansvar for teknikområde med fokus på stabilisering af resultater, trivsel og vækst
Som afdelingschef havde jeg det overordnede ansvar for driften på tværs af teknikområderne ventilation, køl, CTS, VVS og sprinkler. Herunder havde jeg det ledelsesmæssige ansvar for en større organisation bestående af ledere, koordinatorer, teknikere og specialister.Rollen omfattede implementering af forretningsplaner og salgsstrategier samt løbende optimering af processer, styringsværktøjer og servicekoncepter.Gennem perioden blev en stabil og effektiv drift sikret gennem skarp prioritering, opfølgning på resultater og udvikling af både medarbejderne og kundegrundlag.
Caverion Danmark
Servicechef Klima, 2006 - 2009
Overordnet ledelsesansvar for teknisk serviceområde
Som servicechef havde jeg det overordnede ansvar for serviceforretningen for ventilation og køl og ledte et teknisk team bestående af ledere og teknikere.Jeg sikrede sammen med teamet en effektiv og kundeorienteret drift gennem procesoptimering og struktureret resultatopfølgning. Procesoptimeringen omfattede bl.a. driftsprocesser som ressourceplanlægning og dokumentation af udført arbejde. Derudover udviklede jeg servicekoncepter, styringsværktøjer og løsningsmodeller, som sikrede høj kvalitet i alle led.
Tidligere ansættelserCaverion Danmark
Serviceleder - 2004 - 2009
Lederstilling med elementer af personaleledelse, projektledelse og økonomiopfølgningBravida Danmark
Servicekoordinator, 1998 - 2004
Koordinerende funktion med udgangspunkt i forankring af processer og key account managementRobert Bosch
Servicekoordinator, 1994 - 1998
Supportrolle med fokus på kundeservice, administrative processer og teknisk indsigt
Resultater
Skabt i rolle - Head Of Operational Development , Caverion Danmark
Opgave/projekt - Design og implementering af Intranet løsning
Implementerede en ny SharePoint-baseret intranetløsning med fokus på struktur, brugervenlighed og governance. Var ansvarlig for behovsafdækning, informationsarkitektur og indholdsstruktur på tværs af organisationen samt dokumentation af virksomhedens primære IT-systemer og centrale arbejdsprocesser. Resultatet blev en samlet og intuitiv platform, der styrker vidensdeling, onboarding og procesunderstøttelse.Skabt i rolle - Head Of Operational Development, Caverion Danmark
Opgave/projekt - Implementering af Power Apps løsning til digitaliseret rapportering
Implementerede Power Apps løsning til elektronisk kvalitetssikring og servicerapportering. Var ansvarlig for brugervenlighed i den tekniske løsning, etablering af rapporttemplates for fagområder samt for udarbejdelse af klare vejledninger til brugerne. Gennemførte træning af organisationen og understøttede implementering i driften.Skabt i rolle - Head Of Operational Development, Caverion Danmark
Opgave/projekt - Design og implementering af proces for elektronisk timeregistrering
Udarbejdede kravspecifikation til udvikling af en digital løsning for lovpligtig timeregistrering for funktionærer. Udviklede løsning i samarbejde med Caverions centrale IT-team. Udarbejdede procesbeskrivelse, brugervejledning og trænede organisationen. Dermed blev en smidig overgang til den nye løsning sikret i driften.Skabt i rolle - Afdelingschef Klima og VVS,Caverion Danmark
Opgave/projekt - Resultatoptimering
Stabiliserede og forbedrede økonomiske resultater fra første år i teamet og fastholdt resultaterne. Løftede sammen med teamet driftsorganisationen gennem tydelig ledelse, samarbejde, struktureret opfølgning og udpræget fokus på kvalitet og økonomi. Øgede medarbejdertrivslen og styrkede fastholdelsen af medarbejdere.
Faglige styrker (Primære)
1 = Grundlæggende - Kan løse opgaver under klare anvisninger og rammer
2 = Rutineret - Arbejder selvstændigt og stabilt med opgaver på området
3 = Stærk - Løser opgaver sikkert og struktureret
4 = Særdeles stærk - Arbejder på højt, erfaringsbaseret og rutineret niveau, dog altid med åbenhed for optimeringer
| Styrke | Niveau | Erfaring med |
|---|---|---|
| Digitalisering | 3/4 | Procesfastlæggelse - Løsningsbeskrivelse - Dokumentation - Implementering |
| Kontraktstyring | 4 | Vurdering af aftalebetingelser - Forhandling - Koordinering af ydelser |
| Koordinering | 4 | Ressourcestyring - Kursusplanlægning - Mødeledelse |
| Kvalitetsledelse | 2/3 | Intern Kontrol - Risikostyring - Procesbeskrivelser |
| Ledelse | 4 | Udvikling - Forandringsledelse - MUS samtale - Onn/Off boarding |
| Masterdata | 3/4 | Governance - Datakvalitet - Dokumentation - Systembeskrivelser |
| Performance/Drift | 4 | Driftsledelse - Forretningssupport - Procesoptimering |
| Procesoptimering | 3/4 | Analyse af arbejdsgange - Problemformulering - Procesbeskrivelser |
| Projektledelse | 3/4 | Projektbeskrivelse - Projektplaner - Projektkoordinering |
| Resultatopfølgning | 4 | Analyse af afvigelser - Handlingsplaner |
IT Kompetencer
1 = Grundlæggende kendskab - Kan udføre simple opgaver og har forståelse for de mest almindelige funktioner.
2 = Rutineret bruger - Kan arbejde selvstændigt, løse almindelige opgaver og anvende systemet effektivt.
3 = Erfaren bruger - Kan udnytte avancerede funktioner, optimere arbejdsgange og hjælpe andre brugere.
4 = Superbruger - Har dyb forståelse for systemets brug, muligheder og begrænsninger.
| System/Applikation | Kompetenceniveau | Erfaring via |
|---|---|---|
| Excel | 2/3 | Økonomiopfølgning, pivottabeller |
| Forms | 1 | Igangsætning af undersøgelser (f.eks. brugertilfredshed) |
| Microsoft Copilot | 3 | Tester af Copilot Pro i og senere daglig brug |
| OneDrive | 3/4 | Dokumentstyring |
| Outlook | 4 | Daglig kommunikationsform |
| Planner/Tasks i Teams | 4 | Projekt- og opgaveopfølgning |
| Power Apps | 2/3 | Opsætning af rapporter (f.eks. kvalitetssikring) |
| Power Automate | 1 | Tilkobling af enkel automatisering til SharePoint lister |
| Power BI | 1/2 | Økonomi- og KPI opfølgning |
| PowerPoint | 4 | Præsentationsudarbejdelse f.eks. omkring løsningsforslag |
| SAP (CS) | 4 | Key user rolle |
| SAP Fiori | 3/4 | Key user rolle (SAP CS) |
| SharePoint | 3/4 | Etablering af Intranet Løsning i SharePoint miljø |
| Teams | 4 | Mødeplanlægning, afvikling og opfølgning |
| Word | 4 | Tilbudsudarbejdelse |
| Workday | 2 | Personalestyring |
Uddannelse (primær)
2025 - Grundlæggende Kvalitetsledelse - DNV
Opbygning, implementering og vedligehold af kvalitetsledelsessystemer baseret på krav i ISO 9001
- Krav i ISO 9001, herunder - Kvalitetsprincipper og -begreber
- Plan-Do-Check-Act-cirklen (PDCA)
- Almindeligt anvendte kvalitetsledelsestermer, definitioner og de 7 kvalitetsprincipper
- Procesorientering anvendt i et kvalitetsledelsessystem
- Sammenhængen mellem kvalitetsledelse og kundetilfredshed
2024 - Proceskonsulent Uddannelse - Mannaz
Forståelse for facilitator- og proceskonsulentrollen, herunder teorier, værktøjer, metoder
- Afstemning af rollen som proceskonsulent
- Design og planlægning af møder, workshops og forandringsprocesser
- Facilitering af afklarende og udviklende samtaler med interessenter
- Håndtering af modstand, komplekse og uforudsete situationer
2015 - AP92 For Praktikere - Tekniq Erhvervsorganisation
Juridiske regler for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomheder
- Grundlæggende indblik i AB92 - Standardforbehold
- Aftaler
- Ændringer til arbejdet
- Aflevering og mangler
2011 - Afdelingsleder Uddannelse - Tekniq Erhvervsorganisation
Teknikbranchens lederuddannelse for ledere med ledelsesmæssigt, strategisk og økonomisk ansvar
- Lederskab og økonomi
- Kundeorientering og strategi
- Organisationsforståelse og forandringsledelse
- Personaleledelse, krise- og konflikthåndtering og kommunikation
2004 - Arbejdsmiljøleder kursus Bygge og Anlæg - Arbejdstilsynet
Grundlæggende viden om ledelse af forandringer der skaber trivsel og forebygger risici i organisationer
- Arbejdsmiljøregler og lovgivning
- Samarbejdspartnere
- Risikovurdering
- Forebyggelse af arbejdsmiljøulykker
1992 - Højere Handelseksamen - Niels Brock
Højere Handelseksamen med primær fokus på sprog og virksomhedsøkonomi
Sprog
| Sprog | Brugerniveau |
|---|---|
| Dansk | Modersmål - Flydende skrift og tale |
| Engelsk | Professionelt brug - Skrift og tale |
| Svensk | Fuld forståelse - Skrift og tale |
| Norsk | Fuld forståelse - Skrift og tale |
| Tysk | Mindre kendskab - Skrift og tale |
Referencer
Kontakt til relevante referencer både tidligere ledere og medarbejdere etableres gerne efter aftale.
"Det med småt"
Privat er jeg gift med Henrik og bor på Islands Brygge i København. Udenfor mit arbejdsliv finder jeg bl.a. energi ved at rejse ud i verden og komme langt væk fra min comfort zone. Vi har besøgt 45 lande og har altid en bucket list klar med nye eventyr.